Vinteren er på vej

October 20, 2010 · Posted in Tips og tricks · Comment 

Pas på glatføreSelvom kalenderen stadig siger at det er efterår, er det en god ide at gøre det til en god vane lige at checke termometeret inden man sætter sig i bilen og kører. Selvom vi kun er sidst i oktober, melder vejrudsigten nu om nattefrost. Netop i nat skal du være særligt opmærksom når du kører ud, for DMI melder om frostgrader og regn eller slud, en potentielt dødbringende cocktail.

De første nætter og morgener med glatte veje plejer at være de værste med hensyn til ulykkesstatistikker og behov for assistance af vejhjælp, men hvorfor ikke komme tingene lidt i forkøbet, og måske stå 10 minutter tidligere op i morgen, så du kan nå sikkert frem uden uheld. Det kan også være smart at bruge en halv time på at tjekke din bils sundhedstilstand, og måske sikre dig at du har abonnement på autohjælp?

Se priser på autohjælp

Det er nok også ved at være den tid hvor du bør overveje at montere vinterdæk på din bil, så er du sikret når det for alvor går løs med vintervejr.

Du kan altid se seneste vejrudsigt og eventuelle varsler om dårligt vejr på DMI.dk eller Trafikken.dk

Klargør bilen til kør selv skiferie

October 17, 2010 · Posted in Tips og tricks · Comment 

Går vinterferien udenlands på ski, og skal I køre selv i bil? Så kan det godt betale sig at gøre bilen ordentlig klar til ferieturen, så I slipper for ubehagelige overraskelser eller farlige situationer. Der er ret stor forskel på kørsel i sjapvåde vinterdanmark, og kørsel i eksempelvis Norge eller Østrig i vintermånederne, det er nok de færreste danske biler der som standard er klædt på til den tur.

Dæk og snekæder

Forhåbentlig har du allerede vinterdæk på bilen når du drager afsted på skiferie – Om ikke andet så skal du have dem på inden du tager afsted på ferien, for i Norge, Sverige, Finland og Østrig er vinterdæk obligatoriske i vintermånederne. Straffen er typisk bøde hvis du snuppes på blankslidte sommerdæk.

Derudover bør du have et sæt snekæder med. Du vil kunne møde skilte med “kettenpflicht” – Så er det lovkrav at have påmonteret snekæder, og ofte er selv gode vinterdæk utilstrækkelige i mange fjeld- og bjergpassager. Det er iøvrigt en rigtig god ide at du har prøvet at montere snekæderne på din bil inden du tager hjemmefra, så du ikke skal til at læse brugsanvisningen på en sneklædt bjergvej i buldermørke.

Oversigt over krav til vinterdæk,snekæder og pigdæk

LandVinterdækPigdækSnekæder
NorgePåkrævet01/11 – 1/5Tilladt01/11 til mandag efter påskePåkrævet i bilen15/10 – 01/05
SverigePåkræveti alt vintervejrTilladt01/10 – 15/04Ikke påkrævet
TysklandPåkræveti alt vintervejr – min 4mm mønsterForbudtAfhængig af skiltning
ØstrigPåkrævet01/11 – 15/04Tilladt01/10 – 31/05Påkrævet i bilen01/11 – 15/04
FrankrigAfh. af skiltningTilladt11/11 – sidste søndag i martsAfh. af skiltning
ItalienAfh. af skiltningTilladt15/11 – 15/03Afh. af skiltning

Bilens vinterklargøring

Ligesom når du tager på sommerferie i egen bil skal bilen være ordentlig klædt på til opgaven. Det inkluderer tjek af dæktryk, væsker som sprinklervæske og kølervæske, vinduesviskerne bør også være i god stand. Så kan det være en god ide at pakke en lille sneskovl og tæpper i bilen. De kan vise sig nyttige i tilfælde af fastkørsel eller almindelig kø i vintervejret. Endelig kan det være en rigtig god investering at give lister og låse en omgang silikone, så bildøre kan åbnes selvom der fryser 20 grader.

Bagage og vægtfordeling

Pak tagboksen ordentligt på skiferieDet er næsten standard at spænde en tagboks på bilen når man drager afsted på kør selv skiferie. Når man pakker bilen er det vigtigt at have fokus på at få de lette ting øverst i bilen og tagboksen, og mere tung bagage i bagagerummet. Bilens tyngdepunkt ændres væsentligt når man putter en tagboks på bilen, og rigtig mange er blevet overrasket i kurver, med uheld til følge. Du bør ikke pakke mere end 50 kg i en standard tagboks, og så er bilens manøvreegenskaber væsentligt ændret. Husk også at der kan være begrænsninger på maksimalt tilladte hastighed når du kører med en tagboks.

Autohjælp på vinterferien

Når du kører i udlandet, er du typisk dækket af SOS International hvis din bil har kaskoforsikring. Så skal du blot medbringe det røde kort, som du får fra dit forsikringsselskab. Hvis du ikke har kaskoforsikring vil det være en rigtig god ide at tegne et abonnement. Når det gælder dækning i udlandet er Dansk Autohjælp klart billigst, med en pris på 689 om året, inklusiv dækning i hele Europa.

Hvornår skal man skifte til vinterdæk?

October 12, 2010 · Posted in Tips og tricks · Comment 

hvornår skal man skifte til vinterdæk?Nu hvor vi har haft de første nætter med nattefrost er der ingen tvivl om at vinteren er på vej. Et af de store spørgsmål for os billister er altid hvornår man skal skifte til vinterdæk på bilen.

Generelt er vinterdæk mest effektive på sne og is, så derfor er der ingen grund til at skifte før der er risiko for at der kommer snefald eller islag, og det er typisk først i november at den risiko indtræder. Men det er også en god ide at være på forkant med udviklingen, så man ikke risikerer at komme ud i sneen med nedslidte sommerdæk. Derfor kan det være en god ide at få skiftet til vinterdæk omkring oktober måned. Så er man sikker på at være klar til det første snefald.

Behøver man skifte til vinterdæk?

Se, det er straks en anden snak, og virkelig et emne der kan dele vandene. For nogen sværger til at man skifter til vinterdæk når bladene bliver gule, andre venter til der har ligget sne i 14 dage, og endelig er der dem der slet ikke får skiftet til sommerdæk – eller har vinterdæk på fra sidste år.

Et af de argumenter man ofte hører for ikke at skifte til vinterdæk er, at vi kun har snedækkede veje få dage om året, og resten af tiden kan sommerdæk godt hamle op med vinterdæk på de kolde og våde veje – Imidlertid er moderne vinterdæk fuldt på højde med sommerdæk når det gælder tests på våde veje, idet der ikke er øget bremselængde eller nedsat vejgreb. Faren ved ikke at skifte til vinterdæk er jo, at man overraskes af pludseligt snefald, med stor fare for uheld og brug for autohjælp til følge.

Hvad gør du selv? Skifter du i oktober, november eller når sneen daler sagte ned?